SEO Check Optimering
Søgemaskineoptimering er en kompleks proces, der involverer en optimering af alle de faktorer, der påvirker din hjemmesides placering i søgeresultaterne.
For at øge overskueligheden har vi valgt at dele disse optimeringsområder op i tre hovedgrupper:
- Optimering af site
- Optimering af tekster og indhold
- Optimering og opbygning af backlinks
Det er vigtigt at understrege, at man skal se på en helhedsløsning, ligesom man skal være klar over at søgemaskineoptimering er en langsigtet proces, der kræver at man tænker SEO, hver gang man arbejder på sitet.
Optimering af site
Hvis man gerne vil have en god ranking i søgemaskinerne, så skal man gøre det let for søgemaskinerne at læse og tolke sitet.
Søgemaskinerne er ”dumme” brugere, der surfer rundt uden at kunne se billeder og grafikker. Søgemaskinerne læser kun tekster, tags og den kode, der ligger på siden. De er efterhånden gode til at tolke indholdet, men jo mere man hjælper dem, desto bedre resultat får man, og man undgår også at de gætter forkert, når de tolker indholdet på siden.
Optimeringen af sitet består af en lang række punkter, som vi går igennem for at sikre os, at der ikke er store barrierer for søgemaskinerne.
Vi checker blandt andet følgende:
- URL
- URL-struktur
- Site architecture
- Meta Tags/alt tags
- File extensions
- Broken links
- Duplicate content
Erfaringerne viser, at der altid er ting, der kan forbedres, idet de færreste CMS systemer er særligt SEO venlige. Normalt vil vi komme med et sæt anbefalinger, og nogle af disse kan let gennemføres, mens andre kan være mere omfattende og bekostelige at udføre.
Det er vigtigt, at man i denne fase har en god dialog med din WEB-leverandør, således at optimeringsmulighederne bliver afdækket fuldstændigt, og midlerne brugt bedst muligt.
Optimering af sitet kan være en lille opgave, der kræver nogle få tilpasninger, men kan også være en større opgave, hvor man via link sculpting søger at optimere den interne linkstruktur på sitet, med henblik på at styrke dele af sitet eksternt.
Optimering af tekster og indhold
Indholdet på sitet er det altafgørende i søgemaskineoptimering, idet det er umuligt at ranke højt i en søgning på ”SEO Check” hvis søgeordet slet ikke findes på sitet.
Søgemaskineoptimering går derfor i høj grad ud på at optimere indholdet på hjemmesiden, således at det indeholder de søgeord, man gerne vil ranke højt på i søgemaskinerne. De udvalgte søgeord skal således optræde hyppigt i tekster, url’er, tags og meta tags, men ikke i en grad, der ødelægger sitets læsbarhed for brugerne.
Vi underviser normalt i hvordan man optimerer og tilpasser indholdet til at opnå en højere keyword tyngde, idet vi mener at det er afgørende, at dem der normalt skriver til hjemmesiden lærer at skrive SEO optimeret. I nogle få brancher er konkurrencen imidlertid meget hård, og der kan man overveje at lade SEO-eksperter udforme teksterne ud fra et indholdsmæssigt oplæg.
Optimering og opbygning af backlinks
Hvis man vil ranke højt i søgemaskinerne så skal man have links fra andre sites. I gamle dage var det nok at have links fra sider med høj Google Pagerank, men i dag er det betydeligt mere komplekst at bygge links.
Der er ingen facitliste til linkbuilding, men der er rimeligt bred konsensus om at det handler om at få links fra sites indenfor samme branche/interessefelt, ligesom det handler om at få keywords ind i anchor teksten på disse links, der hvor det overhovedet er muligt. Links fra sider med stor troværdighed/tyngde/Pagerank har fortsat en højere værdi, end links fra sider med lav troværdighed.
Optimering af links
Hvis sitet ikke er helt nyt, kan der være en række gamle links man kan få optimeret, således at anchor teksten kommer til at indeholde de vigtigste keywords.
Vi laver normalt analyser af de eksisterende links, for at se hvilke der er vigtige, og for at se hvilke anchor tekster, der benyttes på disse. Baseret på denne analyse kan man gå ind og optimere anchor teksterne, hvor det er muligt.
Det kan tillige være nyttigt at få ændret nogle af de eksisterende backlinks, således at de peger på en anden og vigtigere side på sitet, idet dette kan være med til at sikre en bedre ranking af netop denne side.
Linkbuilding
Linkbuilding kan foregå på mange måder, hvoraf nogle er mere pæne end andre. Generelt er det tilrådeligt at holde sig tæt på dydens smalle sti, såfremt man er et etableret og respekteret brand, idet man ellers kan blive straffet i søgemaskinerne.
Linkbuilding er en tidskrævende øvelse, og derfor er der en del der falder for fristelsen og køber sig til links. Det er ikke tilladt ifølge Google’s regler, og køb af links er den mest almindelige årsag til at Google straffer sites.
Vi tror derfor mere på en organisk tilgang til linkbuilding, hvor man gradvist opbygger links til sitet, fra gode og troværdige sites.
Normalt anbefaler vi at man starter med at få links fra samarbejdspartnere og dernæst at man får registreret sitet i nationale og internationale linkkataloger. Herefter kan man gå i gang med at skaffe links via henvendelser til relevante sites, blog-posts mm.
Det anbefales at du selv laver linkbuilding set i relation til dine samarbejdspartnere, og lader dette være en integreret del af jeres samarbejde.
Vi hjælper gerne med at få dit site registreret i de nationale og internationale linkkataloger, og med den egentlige linkbuilding proces.


